Forårsvejr

Det har været helt fantastisk vejr i haven i dag og flere krokus er sprunget ud. Vintergækkerne og erantis står stadig flot i blomst og tulipanerne skyder kraftigt fra jorden. Jeg kan især godt lide farven på den krokus der er afbilledet herunder. Det er en Cream Beauty krokus.

R.I.P. Mosegris

Da jeg her til eftermiddag ville lukke katten ind, var det et blodigt syn der mødte mig idet jeg lukkede hoveddøren op. På dørmåtten sad katten og gloede ned på noget der virkede som et lidt større dyr end dem hun plejer at slæbe op på dørmåtten. Det er i øvrigt en lidt klam vane hun har med at byttet absolut skal lægges foran hoveddøren og hun har sommetider også slæbt mus med ind i huset, hvilket minder mig om det engelske udtryk: "look what the cat dragged in". Denne gang var dyret så større og jeg blev hurtigt klar over at det måtte være en mosegris. Hun har to gange tidligere fanget eksemplarer af denne art mus og jeg er faktisk lidt ambivalent med om jeg synes det er godt eller dårligt hun fanger dem. På den ene side synes jeg der skal være plads til mosegrisene - også musene for den sags skyld - men på den anden side så ved jeg også at den æder rødder og løg i haven og jeg har tidligere mistet mange tulipanløg til en mosegris.

På wikipedia står der følgende om mosegrisen: "Mosegris (Arvicola terrestris) er et pattedyr også kendt som vandrotte. Den er imidlertid ikke en rotte men en mus. Dens korrekte navn er stor studsmus. Mosegrisen lever både nær vådområder såvel som i mere tørre habitater. F.eks. i frugtplantager, hvor den kan forvolde stor skade på unge træer, da den æder rødderne."

Af navnet kan man fornemme at den lever i jorden (terrestris - terre = jord), hvilket jeg selv har set i haven da jeg sidste år anlagde et bed og stødte på flere gange under jorden. I øvrigt er der ca. 500 meter til furesøen fra hvor jeg bor, så vil tro det er dernede de kommer fra. Det lykkedes mig at tage to billeder af mosegrisen, men nr. 2 billede blev desværre lidt sløret, fordi katten synes hun skulle samle mosegrisen op og bære den indenfor - og så fik jeg ellers hurtigt rejst mig op og lukket døren! R.I.P. mosegris.

Stauder

Det er min plan at jeg i år vil anlægge et større staudebed i græsplænen, men jeg blev hurtigt klar over at hvis et sådant bed skulle fyldes op med færdige stauder fra planteskolen, så ville det blive en dyr fornøjelse. Når man nu kan opnå det samme resultat med lidt planlægning og indkøb af jord og frø, men til en brøkdel af prisen, så var valget ikke svært. Jeg synes også haveoplevelsen bliver mere fuldent når man selv sår sine planter og følger dem fra små kimblade til store blomstrende planter. Derfor har jeg i februar bestilt frø på nettet og er så småt gået i gang med at så her i starten af marts, hvor solen nu for alvor er ved at genvinde sin styrke. Der gik ikke mange dage fra jeg såede de første frø, til de små kimplanter kom op, men sjovt er det at jeg såede to forskellige farver af tobaksblomst (dog ikke en staude) men at der var meget stor forksel på spireevne, som det fremgår af billedet.

Planen er at jeg løbende vil fjerne lidt græstørv fra plænen og her i foråret afhente en masse gratis kompost fra genbrugsstationen og blande det i jorden. På denne måde er bedet klart og lækkert til når planterne skal ned i sensommeren/efteråret. Jeg har ikke anlagt et bed før, men jeg ved at det er vigtigt at tilføre komposten fordi jorden skal indeholde godt med organisk materiale så planternes rødder bedre kan få fat og suge vand og næringsstoffer til sig. Med andre ord en jordforbedring der gerne skulle sikre en god jordstruktur så planterne får den bedste start i det nye bed.

I sidste uge faldt jeg tilfældigvis over et stativ ude foran supermarkedet som var fyldt med stauder i små plastikindpakninger. De kostede kun 10 kr. pr. pakke og havde forskelligt antal af planter afhængigt af sorten. Det kunne jeg ikke passere forbi, så jeg købte ca. 10 pakker - bl.a. daglilje "stella d'oro", Phlox "panniculata", Iris Sibirica, m.fl. Jeg må sige jeg blev lidt nervøs da jeg fik dem ud af pakkerne, for de så lidt nødlidende ud. Jeg skyndte mig derfor at hente nogle plastikpotter, som jeg fyldte med planteskolejord og plantede de stakkels planter

heri og vandede.

Efter 3 dage åndede jeg lettet op og kunne se at de havde fået godt fat, med saftspændte og grønne blade. Nu her små 2 uger efter står de i vindueskarmen og slikker sol som det kan ses på billedet. Jeg vil så gradvis akklimatisere dem til kulden når vi kommer lidt længere frem på sæsonen og derefter plante dem om i større potter, før de tilsidt kommer ud i staudebedet senere på sæsonen.

Tulipa Sprengeri

I efteråret 2010 da jeg var ved at planlægge hvilke løg der skulle i haven og derfor læste om de forskellige botaniske tulipaner, faldt jeg over en tulipan ved navn Tulipa Sprengeri. En særpræget tulipan på mange måder, idet den angiveligt skulle blomstre i juni og dermed være den senest blomstrende af alle tulipaner. Men særpræget stopper ikke her, for når den først er etableret i haven skulle den kunne så sig selv og derved sprede sig og så skulle man jo tro at den var let at få fat på. Dette var dog ikke tilfældet og de løg jeg fandt fra udlandet var så dyre at jeg mistede interessen. Men heldigvis fik jeg kontakt til en anden haveejer som havde tulipanen i sin have og var venlig at sende mig nogle frø. Jeg gik herefter igang med at så dem efter foreskrift fra noget havelitteratur jeg havde liggende. De kom i potter med forskellige lag af jord og sand og herefter sat ud i haven og overdækket med en masse løv. Der går 3 år fra såning til de blomstrer første gang, men som med så mange andre ting i haven så blev Rom jo heller ikke bygget på en dag.

Da jeg her i starten af marts kunne se at mine andre tulipanløg var begyndt at skyde, blev jeg meget nysgerrig og jeg kunne ikke lade være med lige at fjerne løvet fra en af potterne jeg havde sat ud i efteråret med tulipa sprengeri frø. Til min store glæde kunne jeg se at adskillige af frøene var begyndt at skyde. Man kan tydeligt se frøskallerne for enden af de nye skud. Jeg tog den derfor med indenfor og tog et billede af den, men har sat potten tilbage i haven så kimplanterne kan få lov at udvikle sig videre. Jeg er lidt usikker på om jeg skal lade dem stå i potterne og bare sætte dem tørt hen på sommeren, eller om jeg bør prikle dem ud i flere potter - men det vil jeg prøve at finde ud af når de er kommet lidt længere hen i deres vækst.

Her er et flot billede af tulipanerne, som haveejeren, der tilsendte mig frøene, var så venlig at vedlægge. Jeg synes de ser rigtigt flotte ud, med lange flotte stilke og elegante blomsterkronblade. Tulipanerne står hos ejeren under et gammelt Cox-Orange æbletræ og i baggrunden ses staudevalmuer i knop og rabarberblomster. Jeg glæder mig meget til mine første-års-planter bliver nogle sæsoner ældre og bliver ligeså flotte.

Tulipanerne er også kendt under navnet "sommartulipan" på svensk, med henvisning til tidspunktet for blomstring, og  "Sprenger's Tulip" på engelsk, der ligesom det latinske navn fortæller, at det er den kendte tyske botaniker Carl Ludwig Sprenger, der levede fra 1846 til 1917, der har lagt navn til tulipanen.