I går fortalte jeg lidt om mine clematis og hvordan jeg bevidst havde ladet være med at beskære dem i foråret. For at blive helt klog på det med beskæring af clematis, gik jeg ind på hjemmesiden clematisdanmark, hvor man kan finde både billedgalleri af clematis, så man kan identificere sine clematis og yderligere en masse gode råd og oplysninger om hvilken beskæringsgruppe ens clematis hører til, samt instruktion om hvordan de beskæres. Her fandt jeg da også at min clematis multiblue som ses på billedet hører til beskæringsgruppe 2 og derfor var det helt rigtigt at jeg undlod at beskære den i foråret. Jeg tror måske jeg helt instinktivt er ved at få fornemmelsen for hvad mine planter kan lide og ikke lide : )

I går viste jeg også denne capitaine thuilleaux, men jeg viser den lige igen, så I kan se hvordan den taber farveintensiteten på det midterste af kronbladene. Jeg holder også af denne clematis fordi centrum med støvdragerne er særligt flotte, som man kan se hvis man forstørrer billedet, og fordi støvdragerne bliver til helt vildt flotte guldfarvede tykke tråde, der samler sig i en kugle, når den er afblomstret.

Et andet sted i haven er jeg ved at få styr på et mindre stenbed. For nogle år siden fældede jeg et kæmpe træ her. Jeg glemmer aldrig hvor stort et arbejde det var og dem af jer der har prøvet at grave en trærod op, der vejer omkring 100 kg vil vide hvor hårdt det er. Havde jeg dog bare dengang vist at man bare kunne save det helt ned til jorden og få en stubfræser til at gøre det for sig. Efter fældningen har jeg løbende kultiveret og forbedret jorden og lidt efter lidt sat planter. På billedet kan man bl.a. se en afblomstret stenbræk, nogle husløg, et par engelske græsser, franske anemoner på vej op og en masse småplanter indimellem der er blåpuder, som jeg såede fra frø tidligere i år. Alle planterne er faktisk nogle jeg har fået foræret uden helt at vide hvad de var for nogen, så der er ikke meget planlagt her endnu.

Engelsk græs - Armeria maritima "Düsseldorfer
Stolz" set helt tæt på.

 

Forrige år købte jeg en fransk estragon på planteskolen, som skulle bruges i madlavningen. Jeg blev hurtigt skuffet over den, for den smagte overhovedet ikke af noget der bare minder om fransk estragon. Derfor gik jeg længe og tænkte at de sikkert har solgt mig en russisk eller tysk og da jeg i foråret ser at planten nærmest stortrives efter den lange vinter er jeg ikke længere i tvivl. Den har nu alligevel fået lov at stå, for jeg synes den giver et meget godt farve- og strukturspil med sine let gullige og aflange blade. Men et eller andet sted burde jeg altså gå ned og få den byttet.

Clematis og dræbersnegle

Clematis "Capitaine Thuilleaux" - Den lilla farve er ofte

ret kraftig lige omkring udspring, men aftager efterhånden og bliver mindre

intens. Jeg synes også selve farven kan variere lidt over i det røde nogle år.

Jeg har på nuværende tidspunkt kun 2 clematis i haven, men jeg skal helt sikkert have flere. De forrige år har jeg skåret dem helt tilbage til jordniveau om foråret, fordi jeg mener at have læst at man skulle huske at gøre det. I år tog jeg en bevidst beslutning om at lade dem vokse videre på sidste års stængler og det har vist sig at være den helt rigtige beslutning. De har aldrig før sat så mange store og sunde blomster, som i år og de pynter meget på den den ellers lidt kedelige mur, hvor jeg har bundet dem op.

 Imens jeg stod og tog billedet af Clematisen fik jeg øje på fætteren her på vej tværs over havegangen. Jeg havde faktisk ikke stødt på nogen store dræbersnegle i år, indtil for en uges tid siden, hvor jeg fandt en der havde gnavet løs på nogle nicotiniana planter jeg havde plantet i en terracotta krukke. Jeg gik næsten og troede at de var væk, men det lader til de kommer frem nu her hvor der har været lidt mere fugtigt. Jeg har tilgengæld løbende nakket mange af de bitte små udefinerbare snegle i bedene og rundtomkring. Sneglen her endte også sine dage efter mødet med mig.

Rhododendronen her blev plantet for mange år siden og selvom jeg ikke er den store fan af rhododendron, synes jeg nu alligevel at den er ganske pæn. Den fik en kraftig tilbageskæring for et par år siden og den tager sig også lidt bedre ud nu hvor den er blevet lidt mere busket synes jeg.

Jeg er langt om længe færdig med ompriklingen af alle de stauder der blev sået fra frø tidligere på sæsonen. Jeg ville egentlig have været færdig tidligere, men jeg løb tør for potter da der stadig var en god del planter tilbage der skulle omprikles. Det er rart nu hvor de bare skal vandes inden de senere kan plantes ud i det nye bed. Jeg glæder mig bare så meget til næste år når alle planterne blomstrer. Pånær echinacea planterne som var de første planter jeg forsøgte at omprikle, synes jeg faktisk det er gået ret smooth. Jeg havde på forhånd sat mig godt ind i hvordan man sår og passer småplanter optimalt, men lige det med ompriklingen drillede altså første gang. Jeg lærte dog af min fejl, så jeg nu er meget omhyggelig med at få så meget jord med på rødderne, når der skal omprikles. Øverst på billedet kan man godt se på bladstørrelsen at det var nogle af de første planter jeg ompriklede. De nederste blev ompriklet for ca. en uges tid siden. De er nok ikke helt så store som nogle af jeres, men jeg har jo ikke drivhus, så er nu egentlig meget godt tilfreds med resultatet indtil videre.

Pupper i haven

Jeg var i dag ude for at fjerne nogle flere tørv fra det bed jeg er igang med at anlægge og under arbejdet stødte jeg på nogle pupper i jorden, der pludselig bevægede sig. Jeg har aldrig set dem før, så jeg prøvede at google mig frem til hvad det er for nogle pupper, men jeg er desværre ikke kommet nærmere et svar. Jeg tror muligvis det er en uglepuppe af en slags, som skulle være en slags natsværmer. Jeg synes de er ret flotte og jeg kunne se at den distale del af puppen bevægede sig som en propel til begge sider. De er kommet ud et andet sted i haven under noget jord, så de kan få lov at udvikle sig.

 

Jeg var også lige et smut forbi liljerne for at se om der skulle være liljebiller. For et par uger siden fik jeg nakket ret mange af dem og samtidig kvast deres æg på undersiden af bladene. Jeg fandt heldigvis kun én liljebille i dag, for jeg har været meget grundig med at fjerne dem. Den havde så også lige lagt 6-7 æg som blev kvast, men nu har jeg lidt paranoia fordi jeg tænker den vel har en kæreste et sted når nu den har lagt æg?! Alle blomsteranlæggene er der dog fortsat på mine liljer, så der er ingen skade sket. Glemmer aldrig det år hvor næsten ingen af liljerne blomstrede pga. de små røde kryb der havde ædt blomsterknopperne. JOC vs. liljebillen 2-0 >:)

Her har jeg trængt den op i en krog og taget et billede inden den lader sig falde lige

ned i min hånd, som jeg strategisk havde placeret et stykke under bladet, fordi

jeg vidste at den ville lade sig falde når jeg rakte ud efter den >:)

Ikke langt fra hvor liljerne vokser har jeg fået øje på en blomst jeg ikke vidste jeg havde i haven. Jeg er usikker på om den har forvildet sig ind i haven, eller om den er blevet plantet for mange år siden. Jeg har de forrige år godt lagt mærke til en masse blade der lignede andre løgvæksters blade, men der har aldrig været blomstring fra dem - af nysgerrighed har jeg ladet dem stå. Derfor var det en glædelig overraskelse, da jeg fik øje på alle disse blomster for et par uger siden. Jeg har søgt mig frem til at det skulle være en Kost-Fuglemælk (Ornithogalum umbellatum) og den skal være velkommen!

Dalens lilje, negrita og det nye bed

På dansk hedder den liljekonval, men det engelske navn synes jeg er mere charmerende. Her hedder den "Lilly of the Valley" eller dalens lilje oversat til dansk. Min mor har fortalt mig at de liljekonvaller der kan ses på billedet, er nogle der har været i vores familie i flere generationer og oprindeligt stammer fra min afdøde fars barndomshjem i Irland. Dvs. de med sikkerhed har været i vores familie i ca.100 år og derfor er det den blomst i haven jeg er allermest glad for og nødigst ville miste. Liljen har også andre navne, bl.a. Vor Frues tårer, da den ifølge sagnet, blev til fra Eva's tårer, da hun græd efter at være blevet bortvist fra Edens have. Jeg synes også den er endnu mere fascinerende, fordi den indeholder nogle stoffer der hedder hjerteglykosider. Dem bruger man bl.a. i behandlingen af hjerteinsufficens, idet disse stoffer øger hjertets puls - dog stammer anvendt hjerteglykosid fra andre kilder en liljekovallen. Men det er netop dette, der også gør at den er meget giftig.

Et andet sted i haven står denne Negrita tulipan. Jeg har valgt at vise den her, fordi den nu på 4 uge fortsat står smukt ude i bedet og klart er den tulipan i haven, der har holdt længst. Negrita er i øvrigt også navnet på min yndlings-rom, som jeg bruger når jeg skal lave mojitos. :)

Ja sådan en flot blomst kan man få, hvis man planter en lille-bitte potte med fuldstændigt afklippet purløg fra netto ud i bedet og venter et års tid. Ikke dårligt vel?


...det er dét de unge bier vil have!

Jeg er egentlig ikke den helt store fan af Rhododendron. Jeg synes det er lidt for bøvlet med alt det surbundshalløj og så er blomstringen lidt for kort og med lidt for meget power på til min smag. Hellere lidt over lang tid, end meget over kort tid. Den Rhododendron jeg har, blev plantet før min tid og er ret stor, derfor får den selvfølgelig også lov at stå. Kunne ikke finde på at slagte sådan en ældre flot plante, selvom den ikke lige falder 100 % i min smag.

Indenfor har jeg løbende ompriklet alle de stauder jeg havde sået fra frø i foråret. NØJ hvor de godt nok fylder meget mere når de kommer i potter. Jeg havde været ALT for optimistisk når det kommer til det skønnede antal planter jeg ender med. Jeg tror snart jeg kan åbne en lille planteskole og af samme grund er jeg løbet tør for potter at prikle over i, så jeg har kommet to planter i nogle potter og resten må vente til jeg har erhvervet lidt flere potter. Udenfor har jeg været udsat for et decideret terrorangreb fra nogle fugle :(. Jeg havde kun fået 6 echinacea planter ud af min såning, fordi jeg havde været for hårdhændet med ompriklingen og er nu nede på 3 fordi fuglene var gået amok og ødelagt næsten 20 potter med små-planter. De har sikkert set en lille uskyldig bille og så er det gået ud over mine planter - det er altså lidt øv.

Her er starten på det der skal være mit nye staudebed. Jeg mangler stadig at fjerne tørv fra et større stykke langs hækken, men man kan da se at det begynder at ligne noget. Man kan også se at min hade-beskæftigelse nr. 1 i haven er at fjerne ukrudt mellem fliserne. Nu MÅ jeg altså se at få købt den ukrudtsbrænder. Desværre har jeg ikke meget tid den næste måned, men når vi når slut juni og 2 mdr. frem, regner jeg med at færdiggøre nogle af de mål jeg har sat for denne sæson , heriblandt reolgravning af dette bed.

Maj-buket

Jeg har rigtig mange tulipaner i min have og jeg lægger flere og flere hvert år, for jeg kan virkelig godt lide tulipaner. Jeg har nu så mange at jeg sagtens kan hente en håndfuld et par gange om ugen, uden at det bemærkes ude i haven. Derfor blev det til en lille buket af de blomster som kan hentes her i maj. I bukketen ses: Hvide fyldte pinseliljer, tulipa Red Riding Hood, rød liljeblomstrende tulipan, Tulipa negrita, blodhassel-grene og blå for-glem-mig-ej. Pinseliljerne gør at buketten også dufter rigtigt godt.

Ompriklede stauder

I sidste uge ompriklede jeg en del af de stauder, som jeg såede fra frø i feb-april. Jeg har desværre ikke et drivhus endnu, så jeg har derfor ventet lidt med ompriklingen og båret planterne udenfor dagligt når vejret var godt, men nu er vejret godt nok til at de kan stå ude hele døgnet. Jeg håber selvfølgelig vi har haft den sidste nattefrost, så jeg ikke skal til at bære dem ind igen. De første par dage efter ompriklingen fik de lov at stå indenfor og blev vandet godt. Jeg havde nemlig lært af mine fejl ved den første omprikling af mine echinacea planter hvor kun 6-7 stk. overlevede ud af 35 planter. Her tror jeg at jeg havde været lidt for hårdhændet med ompriklingen og ikke rigtigt fået nok jord med, for de dejsede helt om efter et par døgn. Efter at have lært af mine fejl ser det ud til at resten af de ompriklede planter nu stortrives, for de har allerede vokset i størrelse og man kan se der er god vækst i dem. Det bliver fantastisk når de engang kan plantes ud i staudebedet som store flotte planter, for når jeg tæller dem inkl. dem der ikke er ompriklet endnu, har jeg nok for over 1500 kr. hvis jeg skulle have købt dem færdige på planteskolen.

Ude i bedene er alle de hosta jeg købte i efteråret på vej op. Jeg har ikke tidligere haft hosta, men jeg har set dem i andre haver og jeg synes de er meget flotte dér hvor man kan se de har stået noget tid. Jeg synes selv jeg var heldig, da jeg i september fandt nogle store flotte planter til en ti'er stykket hos en blomsterhandler, der gerne ville af med de sidste han havde stående.

Jeg købte i øvrigt også nogle stauder i netto for ca. 8 uger siden, heriblandt en Astilbe Spirea i hvid. Den var meget hurtig til at vokse og den har allerede nu fået sin første blomst. Jeg synes faktisk det er en rigtig flot staude og den skulle vist være ret nem at formere, så den skal nok blive flot at have i staudebedet.

Nede i min baghave har jeg en blodhassel der nu rigtig er sprunget ud med store flotte blade. Den har nogle helt fantastiske nødder i efteråret, som jeg desværre sjældent for smagt på, da egernet også er helt vild med dem. Den støvsuger nærmest hasselen for nødder, før jeg når at opdage at de er modne.

Kørvel - en overset krydderurt

Jeg har lige været ude i haven og hente denne skål kørvel. Jeg elsker kørvel - den er helt uundværlig i en ægte hjemmelavet bearnaise-sauce, sammen med fransk estragon. Kørvel kan også bruges til mange andre ting, f.eks. kan den tilsættes til supper lige før servering (f.eks. consommé), blandes med crème fraiche og serveres til fisk, bruges ligesom persille i en hvid sauce og selvfølgelig bare til at drysse ud over maden som pynt ved anretning. Den minder lidt om estragon med hensyn til anis-smagen, men er mildere og meget delikat. Den er som regel svær at finde i supermarkeder og den man kan få er ofte dyrket frem meget hurtigt og smager ikke af særligt meget. Jeg dyrker den derfor selv i haven og yderligere fungerer den som en udemærket bunddækkeplante der let spreder sig, den skal bare ikke stå alt for tørt og solrigt. En meget overset krydderurt, som flere burde stifte bekendtskab med, efter min mening.

Denne portion blev brugt til at tilsætte i en forret som bestod af kyllingefond med sprøde grøntsager og igen til at tilsætte bearnaise-saucen til hovedret. Nu er dette jo ikke en madblog, men jeg er lidt madnørd, så synes lige I skulle kende til den. I øvrigt er det med at lave en ægte bearnaise-sauce fra bunden ikke så svært som mange går og tror og hvis man ikke har prøvet det før kan jeg anbefale at læse denne artikel om hvordan man laver en ægte bearnaise og så vil du ALDRIG købe de forfærdelige købe-saucer mere.

Hovsa, det var ikke den blomst jeg købte.

Jeg kender ikke navnet på denne plante, er der nogen der kan hjælpe? Har efter dette indlæg blev udgivet fundet frem til at det måske er en Saxifraga.

Hvid to-årig forglem-mig-ej (myosotis)

Hvid Iris, som jeg har plantet et mere skyggefyldt sted. Det har den været glad for, for der er i år 3 blomster på og den ser mere sund ud. Den stod i lidt for meget sol og tør jord før i tiden.

Fyldt pinselilje, jeg har desværre smidt skiltet med navnet væk.

Den dufter rigtigt godt.

Øv! Det var altså ikke de Narcissus

Jamestown jeg købte sidste år. Jeg havde

endda sat skiltet i jorden ved siden af

løgene, så jeg blev lidt skuffet da narcisserne

med flere blomsterhoveder pr. stængel

dukkede op.

Jeg synes den er rigtigt flot, men er usikker på om
det virkelig er en Queen of Night tulipan.

Her gruppen af Queen of Night tulipaner set fra afstand.

Jeg har aldrig selv oplevet at købe løg eller blomster, der senere viste sig at være en anden plante end den man troede man havde købt, men det er altså sket i år. Jeg lagde sidste år en håndfuld Queen of night tulipanløg, men nu hvor de er kommet op, er jeg usikker på om det virkelig er dem. Jeg har tidligere haft Queen of Night tulipaner, men de var efter min erindring meget mørkere og mindre røde. Måske findes der flere sorter i handelen under det samme navn? Jeg fortryder dog ikke købet, for de røde her ovenover er virkelig flotte. Tilgengæld er jeg skuffet over de Jamestown pinseliljer, som jeg troede jeg plantede sidste år, det er nemlig en helt anden Narcis, der er lidt anonym efter min mening. Den har godt nok mange blomster pr. løg, men jeg foretrækker nu Jamestown pinseliljerne.