Der er så småt ting der er begyndt at røre på sig i haven, blandt andet kan jeg se at tulipanerne er begyndt at sætte blade over jorden, men lige nu er det klart mine Iris reticulata, der stjæler opmærksomheden. De har en helt fantastisk dyb blå farve med et smukt mønster i gul og hvid og jeg er vild med denne iris. De lever nu på 3. år i haven og jeg troede faktisk at de var gået til i år, for man hører tit at de er ret sarte, men de er åbenbart plantet et godt sted, så jeg håber jeg har dem mange år endnu. Jeg ville bare ønske jeg havde endnu flere, så de dækkede hele det bed de står i, men det kan der jo heldigvis laves om på når der skal lægges løg til efteråret :)
Tête-a-tête narcisserne er også kommet op, men de blomstrer endnu kun dér hvor de står lidt lunt opad husmuren, de andre steder i haven hvor jeg har dem er der endnu kun grønne blade, men det begynder heldigvis at gå stærkt nu. Jeg glæder mig bare så meget til at der kommer en dag hvor jeg rigtigt kan sidde ude på teressen og nyde en kop kaffe på en lun forårsdag.
De fine blå iris er så dejlige. Her i vores have kommer de troligt igen år efter år - og bliver kun til flere. Jeg har aldrig hørt, at de skulle være vanskelige. Men lur mig om ikke nu jeg er blevet klar over det, så skal de drille mig og lege besværlig! Rigtig god fornøjelse med at nyde solen og det første rigtige forår nu her i den kommende uge. Det er en dejlig tid vi går i møde.
SvarSletKh Mathias