En lille buket af nogle af de blomster, som jeg i øjeblikket har mange af i haven og som jeg derfor ikke har noget imod at tage lidt af og bringe med indenfor. I bukketen ses: kornblomster, purløgsblomster og pibeløgsblomster, alle i blandede farver.
For foden af min clematis såede jeg for en del år siden nogle studenternelliker. Jeg kendte ikke til denne blomst på daværende tidspunkt og selvom de året efter var ok flotte, så er det ikke en af de blomster jeg absolut går efter at have i haven. De er derfor efterhånden så småt forsvundet, uden at jeg har erstattet dem med nye frø. Den sidste der er tilbage synes jeg nu alligevel er ret flot. Jeg er klart mest til denne rent hvide blomst fremfor de mere rosa og rødlige farver.
Jeg har også haft en del studenternelliker, men har heller ikke gjort så meget for at bevare dem, de er lidt skrappe i farverne, men den der er rigtig sød.
SvarSletJeg har studenternelliker i skærehaven, der må de gerne skeje lidt ud i farven. Jeg har også svært ved dem i staudebedene. Men de er skønne i buketter :-)
SvarSlet