tirsdag den 12. maj 2015

Nye tulipaner

I efteråret købte jeg en frygtelig masse nye tulipanløg på tilbud og lagde dem i grupper i staudebeddet. Jeg har holdt det i farvetonerne hvid/lilla/mørkerød og synes faktisk det er blevet ganske ok som man ville sige på godt jysk. Jeg er ret glad for tulipaner her i foråret, da de virkelig giver farver og hvis man planter både tidlige og sene, har man faktisk blomster i næsten 2 måneder. Tulipanerne her i beddet er hhv. Purissima, Trés Chic, Ronaldo, Negrita og Paul Scherer.





Der er også rigtigt godt gang i frøplanterne i mistbænkene og sommerblomsterne i krukker er ved at være klar til at blive flyttet ud under den åbne himmel nu hvor risikoen for nattefrost så langsomt bliver mindre og mindre. Jeg har allerede flyttet en masse et-årige sommerblomster jeg selv har forkultiveret ud i bedene, jeg har ikke gjort det så meget i et-årige før, men jeg tænker de er meget gode at have fremover, hvis de kan selvså sig fra år til år, så man kan flytte dem rundt til de bare pletter i staudebedet. De er fra en blandet pose blomsterfrø uden angivelse, så det bliver spændende at se hvilke blomster jeg får ud af det.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar