Renovation af bed med stendige

 I forlængelse af efterårets projekt med fældning af et stort asketræ, har jeg over foråret gennemgravet et bed, der var helt infiltreret med trærødder og kvikgræs. Den ene side af beddet består af et lille stendige, som mere eller mindre var faldet sammen. Det er hårdt arbejde at grave 2 spadestiksdybde på et område på ca. 6-8 m2, hvor man hver gang skal have fat i sav og ørnenæb for at komme rødderne til livs. Langt om længe er jeg kommet igennem og bedet står nu knivskarpt med lækker jord lige til at plante i!

 Her er jeg nået ca. halvvejs

 Jorden var fuldstændig gennemvævet med trærødder

 Jeg har fyldt mange trillebørefulde med rødderne. Denne blot én af mange læs, som kom gennem kompostkværnen.

 Stendiget blev genanlagt og suppleret med sten. Jeg havde ikke helt nok, så jeg må supplere med lidt ekstra når jeg får mulighed for at hente nogle gratis i omegnen fra folk der kasserer dem.

Efterårsfarver

Der har været relativt mange lune solskinsdage og heldigvis få af de grå, regnfulde og kolde dage man normalt . Der er fortsat en del farver i haven og planter som blomstrer. Vi fik den første nattefrost for en lille uge siden, så nu er Dahlia'erne og gladiolus hevet op fra jorden og lagt til vinteropbevaring.

Til venstre er det en pink gladiolus, som er lagt sent. Forrest i billedet til højre blomstrer en staudevalmue for anden gang i år, den er nok forvirret. Vi har fortsat mange blomstrende morgenfruer og enkelte stormhatte der blomstrer.

Herunder er det en unavngiven Acer palmatum som langsomt trækker i efterårsdragten. Det resulterer i nogle gule og pink nuancer. Dette træ er faktisk ca. 10 år gammelt. De vokser ganske langsomt og de første 6-7 år stod den et sted hvor den ikke havde det alt for godt. Efter flytningen har den fået det meget bedre og den beholder også bladene længere om efteråret. Jeg tror helt klart det er fordi den står i mere sol og mere i læ nu end den gjorde før.

Asketræet fældet

Det har vejrmæssigt været et af de bedste efterår jeg kan huske og det har været som om sommeren har varet helt ind i oktober. Det har fortsat ikke regnet særligt meget, så kombinationen af det lidt køligere vejr har gjort det optimalt at arbejde i haven. Her blev sidste weekend brugt til at hugge et selvsået asketræ op.

Vi havde fået en professionel til at komme forbi og fælde det, for selvom jeg har fældet andre træer i haven selv, så stod dette træ tæt på skellet og lænede til siden. Der var derfor fare for at min begrænsede erfaring med retningsbestemt fældning kom til kort og kunne gøre skade på vores eller naboens hus.

Asketræet er nok omkring 25-30 år gammelt. Det har hvert år kastet en masse frøkapsler rundt i hele haven, som spirerede og skulle hives op. Det værste er dog de rødder den har sendt ud 10-15 meter væk fra selve stammen. Det har medført at diverse bede er blevet invaderet af rødderne og jeg havde derfor opgivet at bruge disse bede.

Ovenfor ses asketræet efter det var blevet fældet. Vi gik igang med sav og ørnenæb, så alle sidegrene blev fjernet. Alle mindre grene og kviste fik en tur i kompostkværnen, som kan tage grene op til ca. 3-4 cm i diameter.

Vores kat var som altid nysgerrig og fulgte med både på sidelinjen og helt tæt på.


Vi er virkelig glade for vores investering i kompostkværnen, som vi bruger hvert år til alt hækafklippet. Man får en lækker fin flis, blandet med blade, som kan bruges som beddække med det samme, eller lægges på kompostbunken til nedbrydning. Vi slipper også for bunker med hækafklip, som fylder op i haven, og så slipper vi for at køre det væk.

 Til slut blev den store stamme savet op i mindre stykker.

 Grenene blev savet til mindre stykker og stammen kløvet med økse. Det er heldigvis nemt at kløve asketræ med det samme efter fældning. Jeg har tidligere fældet et fuglekirsebærtræ, som måtte ligge og tørre, før det var muligt at kløve.

 Masser af brænde-stykker til pejsen i vintermånederne :)

 

Flere roser

Som alle jer andre har jeg også i år måtte forholde mig til tørken, hvor det nærmest ikke regnede fra maj til august måned. Det betød at jeg det første stykke tid vandede en masse, men til sidst gav jeg op og sørgede blot for at planterne rundt i mine bede holdt sig nogenlunde i live. Græsplænen har fået lov at være brun og kedelig hele sommeren og jeg troede faktisk ikke den vill komme sig. Herunder er nogle billeder af roserne, da de var på deres højdepunkt.

Øverst i billedet herover er det Poulsen rosen "That's Jazz". Den har kun stået halvandet års tid og jeg tror den lige skal have et par år mere til at etablere sig, før den viser sig fra sin allerbedste side. Den har i år allerede lidt flere blomster og den har sendt nogle gode friske skud op fra bunden. Den har en rigtig flot rød farve med flot form og blomsterne holder egentlig også ganske fint. I bunden af billedet er det en rose jeg har fået foræret i værtsgave til en sammenkomst. Det er "Jacaranda flower circus". Den blev plantet sidste efterår, så den har også behov for at etablere sig lidt mere, men har også klaret sig ganske pænt i år. Til venstre i billedet er det vores kats kat der godt kan lide at stalke en når man går rundt i haven. Han ligger som regel under en busk eller på "savannen", som er et område i haven med højt græs, hvor han kan ligge og skjule sig mens han holder øje med alt hvad der sker i nærheden.

 Vi har lavet et lille stengærdebed som afgrænsning af terassen ud mod haven. Her er der plantet Heuchera Lime marmelade. Den har jeg godt nok haft i mere end 5 år snart, men den har aldrig rigtigt været glad på de steder jeg har forsøgt at plante den. Den virker dog til at have det lidt bedre i dette bed end på tidligere placeringer. Jeg synes i øvrigt ikke jeg har så meget held med mine heuchera/alundrod - de ser ofte lidt spravlede og kedelige ud. De øvrige er hjortetungebregne og midt i billedet rundfinnet radeløv. Bagerst i billedet er det hosta halcyon, som endnu er små planter delt fra en større plante.

En forfatter, en model og et isbjerg...

...hvad har de mon tilfælles. De har alle lagt navn til nogle af de roser, som blomster i haven hos mig lige nu.

Constance spry er en engelsk klatrerose, som sender lange stilke op i løbet af sæsonen. Hvis man binder disse ned om efteråret, så sætter den en masse blomsterskud på de nedbunde stilke. Her på billedet står den yderst til højre og blev plantet for kun ét år siden. Den dufter rigtigt godt og den er tilstrækkelig åben til at bierne også besøger den flittigt. Den blomstrer desværre kun i nogle uger.

Til venstre på billedet er det Heidi Klum rosen. Den udmærker sig med et frodigt mørkegrønt og tæt løv. Blomsterfarven er lige hidsig nok til min smag. Selve formen, og den måde kronbladene er arrangeret på, er ganske nydelig. Duften er desværre negligeabel.

Bagerst til venstre kan man lige ane Iceberg rosen. Det er nok en af de roser jeg er gladest for. Den producerer blomster som ingen anden og blomsterne er helt rent hvide. Jeg foretrækker også denne rose, fordi den ikke er alt for fyldt. Elegant beskriver den bedst.

Så blomstrer de første roser

Det er nu slutningen af maj og de fleste af roserne er lige på nippet til at springe ud. Den første udsprungne rose udfoldede sin blomst for 2 dage siden, dvs. tirsdag d. 29. maj. Æren af den tidligste blomstring tilfalder Madame Alfred Carriere, som er en noisette rose introduceret i 1879. Den blev plantet i foråret sidste år hos mig. Jeg så Monty Don fra BBC Garderners World plantede den i sin egen have og anbefalede den som en god, velduftende klatrerose til en mur. Samtidig kan den tåle delvis skygge. Min er plantet op til en østvendt mur, som er en del af garagen, med sol indtil omkring middag. Da jeg fik øje på den i forgårs måtte jeg selvfølgelig lige hen og begrave hovedet i den for at se om der var noget om snakken med duften. Jeg kan godt hilse at sige at det er der. Den dufter virkelig godt. Den skulle efter sigende være 3-5 år om konsolidere sig og skulle herefter kunne dække det meste af muren, med rigelige blomster indtil frosten sætter ind. Det glæder jeg mig til, den er helt sikkert en keeper!

Jeg synes egentlig jeg har manglet lidt roser i haven og jeg havde tidligere brændt fingrene ved blot at købe en tilfældig rose i et supermarked, som slet ikke levede op til billedet på emballagen. Tidligere har jeg også bare gravet et lille hul i jorden, plantet, og så ellers ladet rosen passe sig selv. Denne gang har jeg dog researchet ordentligt og jeg er indstillet på at man må give roserne en masse opmærksomhed for at få et godt resultat. Derfor har jeg kun bestilt barrodede roser, som er plantet i god komposttilblandet jord, samt vandet og gødet efter alle kunstens regler. Det synes jeg godt man kan se, for bladene ser sunde og grønne ud og der er rigeligt med blomsterknopper. Det eneste jeg synes jeg har problemer med aktuelt, er bladlus og diverse andre insekter, der godt kan lide roser. Jeg fjerner dem manuelt når jeg ser dem, for jeg vil ikke anvende sprøjtegifte i haven.

På andenpladsen over tidligste blomstring i år kommer Peace rosen (aka Rosa Madame Antoine Meilland). Dette er en hybrid the-rose introduceret i 1945 og som i øvrigt har en spændende historie bag sig. Hos mig starter den som regel ud med en flot creme-gul farve, med et hint af pink i spidserne. I løbet af et par dage udvikler farven sig, så den bliver lidt mere lyserød i enderne af kronbladende og mister lidt af den gule farve.

Herover kan man se at den ændrer sig i farven og til sidst bliver nærmest glødende i karakteren. Det er samme blomst, bare en dag senere. Helt klart en af mine favoritter.

Endelig regn

Efter den mest fantastiske maj måned ever, med solskin hver dag, er haven blevet godt tør. Jeg har derfor måtte vande jordbærene og de mest soleksponerede bede jævnligt. Bedene er nu luget og det har været nemt at gøre det, for jorden falder nemt af ukrudtet, når det er tørt. I dag regner det for første gang ordentligt, så jorden igen kan blive nogenlunde fugtig og det er jeg sikker på planterne bliver glade for. Ligenu er det de forskellige Iris germanica og iris sibirica som blomstrer flot sammen med lupinerne. Staudevalmuerne er også lige begyndt at springe ud hos mig og jeg kan se at nogle af roserne og pæonerne står med store knopper, så mon ikke de også springer ud inden længe.

Herunder et billede fra terrassen med mirabelletræet til venstre. Forrest til højre står nogle hosta, sammen med en acer palmatum dissectum garnet, som jeg plantede i efteråret. Jeg har også plantet nogle roser i kanten. Roserne hedder "the fairy" og skulle være godt egnet som kantplanter. Jeg er overrasket over hvor frodige de allerede er, da de har stået vinteren over som barrodede planter i et lille hul jeg havde gravet. Jeg havde først tid til at grave dem ned for 1 1/2 måneds tid siden, men de kan åbenbart tåle meget. Jeg gjorde mig selvfølgelig umage med god gennemarbejdning af jorden og tilførsel af en god mængde kompost. Jeg har også været over dem med jævnlig vanding og det lader til at have båret frugt, for de har allerede sat knopper. Det bliver spændende at se dem blomstre.

Euphorbia eufori og oldenborre

 Jeg har desværre et arbejde som gør at jeg ofte må arbejde i weekender, denne inklusive. Men i dag havde jeg fridag og tilbragte en del af den i haven. Det første jeg fik øje på var min Euphorbia amygdaloides purpurea, som er sprunget fuldt ud i blomst, med flotte lime grønne blomster ovenpå et grå-violet løv. Den er jeg altså bare glad for at kan kun anbefale andre den! Den er pæn HELE året og hvis man klipper den tilbage efter blomst kommer den lynhurtigt igen med en masse nyt løv, som ovenikøbet står flot hele vinteren igennem, nærmest som om det var sommer. Jeg er gået på jagt efter flere sorter af denne art, for dem kan jeg ikke få nok af.

Da jeg vendte tilbage mod terassen kunne jeg ikke undgå at se et GIGA insekt foran terassedøren, som jeg lagde op i stenbedet og tog nogle billeder af. Jeg fandt ud af der var tale om en oldenborre. Den er formentlig fløjet ind i vinduet, for man kan se den havde mistet det yderste af det ene forben og den var desværre ret forkommen, så den ender nok i næbet på en fugl når dagen er omme. Men flot er den, især de nærmest gevir-agtige horn over hovedet og den var så stor at jeg nærmest kunne fornemme den gloede på mig. R.I.P.

Lidt tulipaner blev det da til alligevel

Som jeg skrev om i forrige indlæg har jeg mistet mange tulipanløg denne vinter. Efter indlægget opdagede jeg at der kom flere små huller rundt omkring i mit store bed langs med havegangen, så jeg besluttede mig for at sætte en fælde op. Efter to døgn kiggede jeg til den og der var selvfølgelig gået en STOR fed mosegris i den. Ikke underligt kattene ikke havde taget den, for det var den største jeg nogensinde har set. Men den har selvfølgelig også mæsket sig igennem næsten 500 tulipanløg gennem vinteren, inkl. de nyindkøbte jeg lagde sidste efterår. Men der dukker da stadig nogle enkelte op hist og her og det store rodebed under mirabelletræet, med alle de gamle og ukendte tulipaner har den ikke rørt.

Det gamle bed med en masse forskellige løgvækster. Det tager sig pænest ud her om foråret, men er lidt rodet i farverne

Havran og Negrtia

Kærmindesøster, trives overalt i haven hos mig på de ellers lidt vanskelige steder. Her sammen med liljekonvaller på vej op.

Jeg købte denne hasselurt sidste år. Jeg har forsøgt mig med frøformering et par gange fra forskellige webshops og stratificerede frøene efter alle kunstens regler, men uden held. Nu håber jeg denne plante vil give ophav til både udløbere og spiredygtige frø, så jeg kan bruge den som bunddækkeplante.

Euphorbia cyparissias "Fens Ruby" - jeg har virkelig fået øjnene op for euphorbia og denne er det seneste bidrag til samlingen. Jeg har også nogle euphorbia wulfenii som kimplanter jeg viser senere hvis de bliver til noget.

Påskeferie og primula

Så blev det endelig påskeferie og for en gangs skyld har jeg fri i hele påsken og har tænkt mig at bruge meget af denne fritid i haven. Jeg har efterhånden fået nået de fleste gøremål, som jeg længe har udskudt. Ét af de to store asketræer er fældet og hugget op til brænde. Jeg mangler stadig at fælde det andet, men det er ikke det sjoveste havearbejde, så jeg udskyder det lidt endnu. Men væk skal det, for asketræerne har været meget slemme til at sende deres rodnet langt ud i resten af haven og da jeg gennemgravede et af mine højbede, hvor jeg dyrker salat, erfarede jeg at det var gennemvævet af små asketrærødder. Det forklarer hvorfor salathøsten i efteråret ikke rigtig levede op til forventningerne og hvorfor der konstant skulle vandes. Jeg har også fået sået de sidste nye staude- og sommerblomstfrø jeg bestilte i efteråret. Jeg såede mange af staudefrøene allerede i efteråret, for nogle af dem kræver "stratificering", dvs. en kuldeperiode som er med til at brude dvalen i frøet og gør, at de nemmere spirer når der kommer varmt vejr. De er nu sat i en mistbænk og mange er allerede spiret flot. Om nogle få uger venter der så et stort arbejde med omprikling. Herunder er et billede af haven, hvor mirabelletræet blomstrer flot og sender en skøn duft ud over terassen. Jeg har desværre stort set ingen tulipaner i år. Det er på trods af at jeg lagde en ordentlig røvfuld løg for 2-3 år siden og igen i efteråret. Jeg har nemlig været så uheldig at mit staudebed er blevet invaderet af en eller flere mosegrise. Jeg havde godt set nogle jordskud i efteråret, men jeg troede faktisk min kat havde fået gjort en ende på løgspiseren, for den har tidligere været god til at fange mosegrise. Men hun er nok blevet lidt magelig på sine ældre dage, for under havearbejdet i dag, hvor jeg gravede gladiolusløg ned, opdagede jeg mange huller og gange i hele bedet. Her lå også en masse rester af mine højt skattede tulipanløg. Det værste er at jeg har mistet størstedelen af mine turkestanica og Sprenger's tulipaner, som er botaniske og lidt sværere at få fat på. Men sådan er det jo når man prøver at tæmme naturen, så jeg tager det ikke så tungt.

Her får I lige et billede af mine kodriver. Jeg havde dem ikke i haven for nogle år siden, men opdagede så en lille selvsået plante, hvor bladene mindede om primulablade. Jeg pottede den så op og har nu formeret den ved både deling og frøsåning og nu har jeg rigtigt mange kodrivere! Jeg synes den er ret charmerende, for den har en flot bleg gul farve og så er den jo hjemmehørende i den danske natur. Så den skal bestemt spredes til andre dele af haven. God påske!