fredag den 20. maj 2011

Pupper i haven

Jeg var i dag ude for at fjerne nogle flere tørv fra det bed jeg er igang med at anlægge og under arbejdet stødte jeg på nogle pupper i jorden, der pludselig bevægede sig. Jeg har aldrig set dem før, så jeg prøvede at google mig frem til hvad det er for nogle pupper, men jeg er desværre ikke kommet nærmere et svar. Jeg tror muligvis det er en uglepuppe af en slags, som skulle være en slags natsværmer. Jeg synes de er ret flotte og jeg kunne se at den distale del af puppen bevægede sig som en propel til begge sider. De er kommet ud et andet sted i haven under noget jord, så de kan få lov at udvikle sig.




 

Jeg var også lige et smut forbi liljerne for at se om der skulle være liljebiller. For et par uger siden fik jeg nakket ret mange af dem og samtidig kvast deres æg på undersiden af bladene. Jeg fandt heldigvis kun én liljebille i dag, for jeg har været meget grundig med at fjerne dem. Den havde så også lige lagt 6-7 æg som blev kvast, men nu har jeg lidt paranoia fordi jeg tænker den vel har en kæreste et sted når nu den har lagt æg?! Alle blomsteranlæggene er der dog fortsat på mine liljer, så der er ingen skade sket. Glemmer aldrig det år hvor næsten ingen af liljerne blomstrede pga. de små røde kryb der havde ædt blomsterknopperne. JOC vs. liljebillen 2-0 >:)

Her har jeg trængt den op i en krog og taget et billede inden den lader sig falde lige
ned i min hånd, som jeg strategisk havde placeret et stykke under bladet, fordi
jeg vidste at den ville lade sig falde når jeg rakte ud efter den >:)

Ikke langt fra hvor liljerne vokser har jeg fået øje på en blomst jeg ikke vidste jeg havde i haven. Jeg er usikker på om den har forvildet sig ind i haven, eller om den er blevet plantet for mange år siden. Jeg har de forrige år godt lagt mærke til en masse blade der lignede andre løgvæksters blade, men der har aldrig været blomstring fra dem - af nysgerrighed har jeg ladet dem stå. Derfor var det en glædelig overraskelse, da jeg fik øje på alle disse blomster for et par uger siden. Jeg har søgt mig frem til at det skulle være en Kost-Fuglemælk (Ornithogalum umbellatum) og den skal være velkommen!


3 kommentarer:

  1. Pupperne har jeg set før, men kan ikke komme med et godt bud på, hvilket dyr det drejer sig om.

    Fuglemælken er en skøn plante. Den var i den tidligere have, men har desværre ingen her.

    SvarSlet
  2. Genkender også pupperne, men jeg ved ikke hvad det er ;-)

    SvarSlet
  3. 2 Natsværmer pupper og en Bille puppe

    SvarSlet