Som jeg skrev om i forrige indlæg har jeg mistet mange tulipanløg denne vinter. Efter indlægget opdagede jeg at der kom flere små huller rundt omkring i mit store bed langs med havegangen, så jeg besluttede mig for at sætte en fælde op. Efter to døgn kiggede jeg til den og der var selvfølgelig gået en STOR fed mosegris i den. Ikke underligt kattene ikke havde taget den, for det var den største jeg nogensinde har set. Men den har selvfølgelig også mæsket sig igennem næsten 500 tulipanløg gennem vinteren, inkl. de nyindkøbte jeg lagde sidste efterår. Men der dukker da stadig nogle enkelte op hist og her og det store rodebed under mirabelletræet, med alle de gamle og ukendte tulipaner har den ikke rørt.
![]() |
Det gamle bed med en masse forskellige løgvækster. Det tager sig pænest ud her om foråret, men er lidt rodet i farverne |
![]() |
Havran og Negrtia |
![]() |
Kærmindesøster, trives overalt i haven hos mig på de ellers lidt vanskelige steder. Her sammen med liljekonvaller på vej op. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar