søndag den 1. maj 2011

Hovsa, det var ikke den blomst jeg købte.

Jeg kender ikke navnet på denne plante, er der nogen der kan hjælpe? Har efter dette indlæg blev udgivet fundet frem til at det måske er en Saxifraga.

Hvid to-årig forglem-mig-ej (myosotis)

Hvid Iris, som jeg har plantet et mere skyggefyldt sted. Det har den været glad for, for der er i år 3 blomster på og den ser mere sund ud. Den stod i lidt for meget sol og tør jord før i tiden.

Fyldt pinselilje, jeg har desværre smidt skiltet med navnet væk.
Den dufter rigtigt godt.
Øv! Det var altså ikke de Narcissus
Jamestown jeg købte sidste år. Jeg havde
endda sat skiltet i jorden ved siden af
løgene, så jeg blev lidt skuffet da narcisserne
med flere blomsterhoveder pr. stængel
dukkede op.

Jeg synes den er rigtigt flot, men er usikker på om
det virkelig er en Queen of Night tulipan.
Her gruppen af Queen of Night tulipaner set fra afstand.


























Jeg har aldrig selv oplevet at købe løg eller blomster, der senere viste sig at være en anden plante end den man troede man havde købt, men det er altså sket i år. Jeg lagde sidste år en håndfuld Queen of night tulipanløg, men nu hvor de er kommet op, er jeg usikker på om det virkelig er dem. Jeg har tidligere haft Queen of Night tulipaner, men de var efter min erindring meget mørkere og mindre røde. Måske findes der flere sorter i handelen under det samme navn? Jeg fortryder dog ikke købet, for de røde her ovenover er virkelig flotte. Tilgengæld er jeg skuffet over de Jamestown pinseliljer, som jeg troede jeg plantede sidste år, det er nemlig en helt anden Narcis, der er lidt anonym efter min mening. Den har godt nok mange blomster pr. løg, men jeg foretrækker nu Jamestown pinseliljerne.

5 kommentarer:

  1. hej JOC,
    Jeg tror ikke det er en Queen of Night. Måske er det denne Recreado:
    http://www.photostart.info/showphoto.php?category=26&code=1229&lng=en

    Men sød er den ihvertfald. Jeg har også sat en masse tulipaner, og der er gået helt kuk i den i år, for det er slet ikke de rigtige. Jeg har orange, røde og gule, og det har jeg slet ikke købt. Men flotte er de nu alligevel. Så må de bare ind i en vase. ;) - så de ikke ødelægger helheden.

    knus fra
    Eva

    SvarSlet
  2. Jeg havde en gang "queen of night" - det første år blev de pænt mørke - året efter havde de samme farve som de afbilledede :o) og året efter igen, var de atter blevet lysere....og så holdt de op med at komme :D

    SvarSlet
  3. Jeg har Queen of Night. De kommer troligt igen år efter år i de fem år, jeg har sat dem. De er rigtig nok mørkere end dine. En af dem blev ret hurtigt flerfarvet og har siden delt sig til flere hvid og mørklilla .

    SvarSlet
  4. Den ligner godt nok meget Recreado'en, men den virker alligevel mere rødlig end lilla. Men jeg kan da høre på jer at I også har jeres tvivl om hvorvidt det er en Queen of Night - så dem må jeg købe nogle stykker af i efteråret - de passer jo egentligt allesammen meget godt sammen farvemæssigt, så tror nok det skal blive pænt :)

    SvarSlet
  5. Tja, de ligner ret meget min fejlsending....det er nogle meget smukke tulipaner, men det er altså ikke QoN ;)

    SvarSlet