Haveprojektet

I går fortalte jeg lidt om mine clematis og hvordan jeg bevidst havde ladet være med at beskære dem i foråret. For at blive helt klog på det med beskæring af clematis, gik jeg ind på hjemmesiden clematisdanmark, hvor man kan finde både billedgalleri af clematis, så man kan identificere sine clematis og yderligere en masse gode råd og oplysninger om hvilken beskæringsgruppe ens clematis hører til, samt instruktion om hvordan de beskæres. Her fandt jeg da også at min clematis multiblue som ses på billedet hører til beskæringsgruppe 2 og derfor var det helt rigtigt at jeg undlod at beskære den i foråret. Jeg tror måske jeg helt instinktivt er ved at få fornemmelsen for hvad mine planter kan lide og ikke lide : )

I går viste jeg også denne capitaine thuilleaux, men jeg viser den lige igen, så I kan se hvordan den taber farveintensiteten på det midterste af kronbladene. Jeg holder også af denne clematis fordi centrum med støvdragerne er særligt flotte, som man kan se hvis man forstørrer billedet, og fordi støvdragerne bliver til helt vildt flotte guldfarvede tykke tråde, der samler sig i en kugle, når den er afblomstret.

Et andet sted i haven er jeg ved at få styr på et mindre stenbed. For nogle år siden fældede jeg et kæmpe træ her. Jeg glemmer aldrig hvor stort et arbejde det var og dem af jer der har prøvet at grave en trærod op, der vejer omkring 100 kg vil vide hvor hårdt det er. Havde jeg dog bare dengang vist at man bare kunne save det helt ned til jorden og få en stubfræser til at gøre det for sig. Efter fældningen har jeg løbende kultiveret og forbedret jorden og lidt efter lidt sat planter. På billedet kan man bl.a. se en afblomstret stenbræk, nogle husløg, et par engelske græsser, franske anemoner på vej op og en masse småplanter indimellem der er blåpuder, som jeg såede fra frø tidligere i år. Alle planterne er faktisk nogle jeg har fået foræret uden helt at vide hvad de var for nogen, så der er ikke meget planlagt her endnu.

Engelsk græs - Armeria maritima "Düsseldorfer
Stolz" set helt tæt på.

 

Forrige år købte jeg en fransk estragon på planteskolen, som skulle bruges i madlavningen. Jeg blev hurtigt skuffet over den, for den smagte overhovedet ikke af noget der bare minder om fransk estragon. Derfor gik jeg længe og tænkte at de sikkert har solgt mig en russisk eller tysk og da jeg i foråret ser at planten nærmest stortrives efter den lange vinter er jeg ikke længere i tvivl. Den har nu alligevel fået lov at stå, for jeg synes den giver et meget godt farve- og strukturspil med sine let gullige og aflange blade. Men et eller andet sted burde jeg altså gå ned og få den byttet.