tirsdag den 10. maj 2011

Maj-buket


Jeg har rigtig mange tulipaner i min have og jeg lægger flere og flere hvert år, for jeg kan virkelig godt lide tulipaner. Jeg har nu så mange at jeg sagtens kan hente en håndfuld et par gange om ugen, uden at det bemærkes ude i haven. Derfor blev det til en lille buket af de blomster som kan hentes her i maj. I bukketen ses: Hvide fyldte pinseliljer, tulipa Red Riding Hood, rød liljeblomstrende tulipan, Tulipa negrita, blodhassel-grene og blå for-glem-mig-ej. Pinseliljerne gør at buketten også dufter rigtigt godt.

3 kommentarer:

  1. Det er en skøn buket :-) Jeg nyder også, at jeg kan plukke buketter, som kan glæde i huset :)

    SvarSlet
  2. Åh, en skøn buket. Jeg nænner næsten ikke at plukke af mine tulipaner selv om jeg har mange. Jeg har overvejet at lægge nogle i skærehaven ;-)

    SvarSlet
  3. Hej
    Du spurgte på min blog for en del dage siden om navnet på den dobbelte hvide narcis jeg viste. Det er White Cheerfulness, som dufter en anelse men ikke overvældende. Der er flere blomster på samme stilk og de vælter ikke :-) En ny narcis, som jeg købte sidste efterår og det har jeg ikke fortrudt :)

    SvarSlet